Hanebjerg Skyttecenter

Skyttecenter for alle

Adgangen til Hanebjerg Skyttecenter håndteres via vores nøglesystem, der administreres fra vores Skyttebutik.

Foreningsnøgle, som der kan udleveres op til tre af til hver forening ifm. booking af faste skydetider. Nøgler må KUN anvendes ifm. den faste bookede skydetid eller ifm. oprydning/rengøring. Foreninger kan invitere skytter, der endnu ikke er medlemmer med til skydninger på Hanebjerg i et begrænset omfang. Skal foreningens medlemmer inkl. bestyrelsesmedlemmer skyde på egen hånd på andre tider end den bookede, skal der købes årskort med tilhørende nøgle.

Årskortnøgle til enten riffel- eller pistolbaner/terrænområde kan fås af foreningsmedlemmer, men det kræver en godkendelse af din egen formand, der skal sende en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med bekræftelse på at du er godkendt af din formand. For IPSC-skytter kræver det yderligere min. A+ licens ved træning i terræn. Nøglen er kun til personligt brug, må ikke udlånes/overdrages og der må ikke medtages gæster uden specifik tilladelse fra formanden.

Jagttegnslærernøgle er det samme som årskort, men giver tilladelse til at man kan tage en elev med ad gangen ifm. undervisning/indskydning af riffel etc.

Udvalgsnøgle (HA) udlånes til bestyrelses- og udvalgsmedlemmer. Indehavere af disse nøgler må gerne tage en gæst med en enkelt gang for at fremvise faciliteterne eller ifm. skydning kombineret med rengøring/oprydning. Dog kun efter aftale med formanden.

Så kort fortalt:

Har man årskortnøgle, så kan man komme alene og træne (eller med andre, der også har egne årskortnøgler), når man vil og selvfølgelig kun inden for de godkendte skydetider. Har man foreningsnøgle, kan foreningen komme og træne på den bookede skydetid. Har man jagttegnslærernøgle kan man komme med en elev ad gangen og træne/undervise, når man vil (bane kan bookes, hvis nødvendigt). Særlige adgangsregler gælder for bestyrelses- og udvalgsmedlemmer samt professionelle (politi mm.). Afvigelser fra nøgleregler skal godkendes af formanden. Misbrug af adgangsmuligheder kan medføre inddragelse af nøgle.

Ifm. ad hoc booking kan nøgle lånes ved at kontakte formanden.

Følgende nøgler (bogstaver står trykt på nøglen) anvendes på Hanebjerg:

  1. RB – adgang til 100m/300m banen, 200m banen, lågen til 200m banen, indgangen til hovedhus/toilet og 50m banen
  2. PB – adgang til Lille Pistolbane, Store Pistolbane, toiletterne i hovedbygningen og adgangsbommen til Hullet
  3. L – Lejrskolen med de 11 sovepladser. Der er individuelle nøgler til hvert af rummene, som kan lånes ifm. udlejning.
  4. K – Kiosknøgle med adgang til kiosken.
  5. HA – adgang til alle baner, hovedbygning, undervisningslokale, køkken, garage/værksted etc. (men ikke kontor, sikringsrum, kiosk, depot og våbenboks)
  6. GH – Hovednøgle til alle områder på Hanebjerg, undtaget våbenboksen, der er udlejet. Ellers samme som HA, dog med yderligere adgang til landdelskontor, sikringsrum, kiosk og depotrummet.

 

Med venlig hilsen

Skydebaneforeningen Nordsjælland