Indskydning af jagtriffel

I samarbejde med HHK Riffel og HAJA tilbyder vi indskydning af jagtrifler på følgende tidspunkter:

HHK Riffel tilbyder i april-maj-juni samt august-september-oktober 100m indskydning af jagtrifler kl. 17-20 hver mandag og torsdag samt mulighed for 50m og 150m indskydning. Desuden indskydning hver mandag kl. 16.30-19.00 i november. Bemærk, at skydning på 100m kan fortsætte efter mørkefald, da der er kommet lys på skiverne. Ingen tilmelding - mød op med jagttegn, riffel inkl. tilladelse, høreværn, patroner, evt. lyddæmper, 80 kr. i kontanter, en skarp sans for sikkerhed og godt humør.

Se aktuelle skydetider på www.hhkriffel.dk

Elgbanen tilbyder hver onsdag i april-oktober kl. 17-21 på 80m elgbane samt indskydning på selvmarkerende 80m skiver. Elgbanen tilbyder også enkelte andre tider i løbet af året, så tjek deres kalender. Ingen tilmelding - mød op med jagttegn, riffel inkl. tilladelse, høreværn, patroner, evt. lyddæmper, kolde kontanter, en skarp sans for sikkerhed og godt humør.

 

Se aktuelle skydetider på www.elgbanen.dk

Vore jagttegnsinstruktører tilbyder eneundervisning eller undervisning i grupper. De tilbyder desuden regulære jagttegnskurser og træning for både den helt nye samt for de mere garvede, der skal have pudset formen af inden den store jagt i udlandet. Du kan kontakte dem direkte på nedenstående. Priser aftales individuelt med instruktøren.

Dansk Jægerforbunds Riffelprøve afholdes et par gange årligt på Hanebjerg Skyttecenters 100m bane. Tilmelding sker via de officielle kanaler. For at klare prøven, så må man øve sig! Så tag det lidt alvorligt, at du står til at blive sluppet løs i den danske natur med en riffel med en sikkerhedsafstand på 5.000 meter. Kom forbi på ovennævnte datoer eller tag fat i en instruktør, så snart du har dit riffeltegn, så du kan lære at håndtere din riffel og bestå prøven.

Din lokale jagtforening kan også leje et baneafsnit, hvilket dog kræver en DJ-uddannet riffelinstruktører som skydeleder. Skydebaneforeningen Nordsjælland kan IKKE tilbyde specialaftaler, uanset hvor velopdragent du spørger. Bedste bud lige før bukkejagten er, at tage fat i en instruktør ;O)

Please reload